Hoppa till huvudinnehåll
Fotograf: Martin Damgård
Forside | Lønstrup Madhus – moderne madhus i den gamle bank

Lønstrup Madhus – moderne madhus i den gamle bank

Midt i Lønstrup, i den gamle bankbygning på Strandvejen, åbnede Lønstrup Madhus i april 2024 og har hurtigt fundet sin plads som et samlingssted med liv og hygge fra morgen til aften. Den tidligere bank er forvandlet til ejernes drøm om et madhus, hvor moderne nordisk frokost laves med friske, lokale råvarer. Køkkenet sætter en ære i at servere gennemarbejdede retter med fokus på sæsonen, og stemningen er afslappet og uhøjtidelig – et sted, hvor man både kan kigge ind til en kop kaffe, en let frokost eller et hyggeligt måltid.

 

Beliggenheden midt i den charmerende kystby gør det nemt at kombinere besøget med en gåtur til stranden eller en runde forbi byens kunsthåndværkere. Med sin kombination af et smukt, historisk lokale og et moderne køkken har stedet bragt nyt liv til byens madscene.

 

Lønstrup Madhus er et oplagt valg for dig, der vil nyde veltillavet, sæsonbestemt mad i hyggelige rammer midt i et af Vestkystens mest stemningsfulde feriesteder.

 

Godt at vide: Madhuset holder til i den gamle bank på Strandvejen 62 – tjek åbningstiderne, da de varierer hen over sæsonen.

Er en del af Det Nordjyske Mediehus.

 

Vi sætter Nordjylland i fokus overfor både gæster og nordjyder med relevant og inspirerende informationer om alt det Nordjylland har at tilbyde.

Kontakt os

Det Nordjyske Mediehus

Østre Havnegade 63-65

9000 Aalborg

Tlf: 99 35 35 35

 

detnordjyskemediehus.dk

CVR: 18 09 66 41

Links

Business
Annoncering hos Det Nordjyske Mediehus, se mere på:

© Nordjylland.dk | All rights reserved | 2026